Må du sende en mail om 'tabt kurv' til dine kunder?

Skrevet: 6 May 2015 - 15:02

Reglerne om samtykke i forbindelse med digital markedsføring er løbende til diskussion. Forbrugerombudsmanden uddeler relativt store bøder, så der er god grund til at holde sig indenfor lovens rammer. Men hvordan ser det ud med funktionen 'tabt kurv'?

Vi har tidligere skrevet en nyhed omkring samtykke. I den forbindelse vil vi blot tilføje/minde om, at reglerne er klare for, hvad man må med en 'tabt kurv'-funktionalitet. 

Konkret skriver Forbrugerombudsmanden på deres website (juli 2018):

"Er det lovligt at have en ”tabt kurv funktionalitet”, hvor der sendes mails til personer, som afbryder et køb?

Nej. Udsendelse af en ”servicemail” til en person, der har afbrudt et bestillingsforløb, hvor der gøres opmærksom på, at bestillingen er afbrudt, og hvordan bestillingen kan genoptages, vil være omfattet af spamreglerne og er dermed ulovligt. En sådan mail kan derfor kun sendes, hvis modtageren forudgående har givet tilladelse (samtykke) til det."

Så: Den korte udgave: hvis ikke du i forvejen har samtykket på plads, er det et NO GO. Og årsagen? Mailen anses for at have til formål at afsætte varer (ja, det er hele idéen med funktionen), men det må du altså kun, når dine kunder (eller medlemmer) har sagt ja tak til dine medlemsbetingelser. Og dem har du jo styr på, ikke?

Forbrugerombudsmandens info om spam
Forbrugerombudsmandens vejledning om markedsføringslovens § 6 om uanomdet henvedelse til bestemte aftagere