Nyheder

Kologh Naba. Loyalitetsbureauet i Burkina Faso, Afrika!

Nej, det er ikke en forestående firmafest, der skal afholdes på savannen. Og nej, Loyalitetsbureauet har ikke selv betrådt det afrikanske fastland, men derfor vil vi nu alligevel gerne prale med internationaliseringen


– og ikke mindst, at vi støtter et godt projekt.

Kalogh Naba (betyder ’i nærheden af høvdingen’) er en dansk-afrikansk forening beliggende i Burkina Faso. Foreningen har til formål at forbedre medlemmers levevilkår gennem faglig uddannelse til f.eks. syersker og snedkere. 

I den gode sags tjeneste har Loyalitetsbureauet bidraget med et produktkatalog, hvori Kalogh Naba’s medlemmer kan udstille og sælge de produkter, der produceres gennem deres uddannelse. Kataloget er produceret i både dansk, fransk og engelsk.

Både produktkataloget og yderligere informationer om det dansk-afrikanske projekt i Burkina Faso kan fås her