Nyheder

Fem nye og stærke kort på hånden

Loyalitetsbureauet har endnu en gang oprustet med friske folk på forskellige poster

 

Sælger

Niels Wagner, kommer lige fra skolebænken, og har derfor hovedet fuld at gode og spændende teorier om online marketing, som han fik på Multimediedesigneruddannelsen på Aarhus Tech.. Men Niels, har desuden 15 års praktisk erfaring indenfor marketing og salg fra bl.a. Valeur Telemarketing, Hestra Inredningar AB og TDC. Niels brænder for online mediet, og når han er offline fortæller han gerne om sin passion for vestafrikansk kultur.

Mediekoordinator

Lene Terp Clausen er uddannet kandidat i virksomhedskommunikation og har i en kort periode arbejdet som kommunikationsmedarbejder hos Aarhus Kommune. Lene har i 5 år haft studiejob i en tøjbutik og har masser af praktisk erfaring fra detailbranchen - noget hun som mediekoordinator for BTX har stor glæde af. Blandt Lenes arbejdsopgaver er  håndtering af og kommunikationen til kundeklubberne.
Fritiden tilbringer Lene sammen med familien – bestående af mand og en lille søn på 15 mdr.

Mediekoordinator

Tania Ørts Hansen er uddannet kandidat i virksomhedskommunikation og har skrevet afhandling omkring relationsmarketing og den professionelle brug af Facebook med børnetøjsbrandet Småfolk som case. Tania har været ansat som studentermedhjælper hos Delta Grafisk, som i dag er en del af Datagraf.
Hos Loyalitetsbureauet bliver Tania endnu en stærk medspiller på holdet af dygtige mediekoordinatorer og hun bliver vores Facebook-ekspert. Fritiden bruger Tania blandt andet på kæresten og datteren. Hendes yndlingstal er 13 og så laver hun en god jordskokke-carpaccio!

Mediekoordinator

Malene Nørgreen er uddannet Markedsføringsøkonom og kender arbejdsgangen i detailbranchen, hvilket vil gavne hende i jobbet som mediekoordinator for Ball Group. Hun står blandt andet for håndtering af kundeklubberne og al kommunikationen hertil.
Fritiden tilbringer Malene sammen med kæresten og veninderne til koncerter, biografture eller hjemlig hygge.

Fotograf

Efter en 12 års udstationering til Mexico, har Charlotte Rye Call Bendt været ansat som "in house" fotograf for Only, Bestseller, hvor jobbet primært har været packshots, enkelte fotograferinger af events og model "on location", samt styring af interne fotos, deadline og planlægning af fotoshoots. I juli 2011 blev Charlotte ansat som en del af Loyalitetbureauets fototeam og styrer i samarbejde med Kirstine den daglige produktion inden for foto.

Loyalitetsbureauet byder Niels, Lene, Tania, Malene og Charlotte velkommen.

  • Niels: Sælger
  • Lene: Mediekoordinator
  • Tania: Mediekoordinator
  • Malene: Mediekoordinator
  • Charlotte: Fotograf